Helsingørafdelingen
Afdelingen i Helsingør har 200 daglige kursister, heraf ca. 75 aftenkursister. 14 lærere er ansat til at varetage undervisningen.
Der undervises på alle niveauer både dag og aften. Daghold har 15 ugentlige lektioner med 1 dag i 3 lektioner og 2 dage i 6 lektioner. Om aftenen undervises der mandag og onsdag fra kl. 17.30 - 20.00.
Afdelingen i Helsingør tilbyder FVU på flere trin både dag og aften.
Der undervises i dansk på konkrete arbejdspladser, og der gives ene- eller småholdsundervisning efter behov.
De fysiske rammer
Lokalerne på H.P.Christensens Vej 1 i Helsingør er nyindrettede og meget lyse. Der er mange opholdsarealer og et mindre tekøkken samt en automat med varme drikke. Afdelingen har et stort studieværksted samt selvstændige arbejdspladser i fællesarealerne med computere med internetadgang.
Lokalerne ligger på 1. sal, og da der ikke er elevator, henvises kørestolsbrugere til Hillerødafdelingen.
Rygning er ikke tilladt indendørs.
Afdelingsleder
Hanne Lohmann, hloh@hillerod.dk





